Hvorfor tegner du en jernbane ind p kortet, som ikke kan findes i terrænet?

Det strider mod konceptet om at tegne der, der findes fysisk på stedet.

Jeg var ikke lige klar over at Wiki'en havde færgeterminaler med. Så er mit eksempel nok oprettet i en helt skæv retning.

Du kunne jo også løse det ved at gøre som her: way/625718880#map=18/56.40733/10.92652&layers=N

Hvad var tanken med at lægge adgangstider på alle vejene i et område, som allerede er lukket af med hegn og port og museumsindgang?

Hej Henrik,

Kan du ikke forholde dig til mine spørgsmål i stedet for bare at rette i kortet.

Hvorfor mener du at dette vejstykke skal have et navn? Og hvor har du så fundet det?

Hvorfor skal dette vejstykke have navn?
way/1299835952

Og hvor har du navnet fra, for der er ikke rigtig noget, der passer med, at det skal hedde Smedeland.
Det kunne også hedde Malervangen, eller noget helt andet.

Skal vejstykket have et navn set med dine øjne?

Denne her svarede du heller ikke på for 3 år siden, og det er samme årsag til at jeg også spørger nu:

changeset/101935071

Hvorfor giver du cykelstierne navne, når de ikke har det?

Eks: Bregnerød Byvej

Jeg tror at du skal eks. se på denne her:

way/296060837

Den er flyttet 1 m mod vest i forhold til SDFI Geodanmark Bygninger.

Jeg har oprettet laget i JOSM som et WMS fra Datafordeler. Her skal du oprette en teknisk bruger med password, som skal ind i dette link i JOSM-laget

wms_endpoint:https://services.datafordeler.dk/GeoDanmarkVektor/GeoDanmark_60_NOHIST/1.0.0/WMS?username=TEKNISKBRUGER&password=KODEORD

Stien er beregnet til både fodgængere og cykellister. Det er en kombineret sti med blåt skilt. Du kan se mit bud på den i changeset/152612667

Er du uenig i, at der er lavet en plan over placeringen af Kildedal By siden du sletter?

Terrænet skråner nedad fra underløbet og mod NNV til Nørre Å.
Mod ØSØ er området fladt i ca. 200-300 meter og herefter skråner det nedad mod Gudenå.
Jeg tror at man har forbundet vandløbet under vejen for at få vandet ud af området til begge sider.

Se evt 0,5 meter højdekurverne i området for detaljer.

relation/17618117

Er du sikker på at denne her er
salt=yes
tidal=yes

Hvor har du informationen fra om disse data?

Jeg tror at du lige skal genbesøge denne rettelse:
way/547989723

I will vote for a revert.
Eg.
way/1285918048
This seems to be an overlap of existing paths and is clearly not checked.

Tror du ikke at det er dobbeltbetydning med salt=yes
Den er jo allerede angivet som saltmarsh.

Ser ud til at det kun bruges på vandflader:
salt=*?uselang=da

I have made the change in changeset/145816195
and changeset/151749423
Seems that grass was covering scrub and the scrubby could be drawn over grass. It is now a relations with a cut out for the scrub.

changeset/151198701

@Niels
Jeg tror ikke du skal cykle i Irma mere:

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/nu-lukker-de-sidste-syv-irma-butikker

Hej antonr

Det er rigtig fint at du har været rundt og spørge og fortaget undersøgelser i marken, og fået samlet nogle fakta, som man kan tage udgangspunkt i. Dem vender jeg tilbage til.

I min optik handler stednavne om den folkelige bevidsthed om et sted.

Lad mig give dig et konkret eksempel:
Byen Lillerød, som ligger mellem Hillerød og Birkerød, bliver af alle kaldt Allerød. Jeg ved det, for jeg har boet der i mine barndomsdage.
Alle jeg kender, kalder byen for Allerød, mens dens officielle navn er Lillerød. Kirken hedder Lillerød, byskiltene angiver Lillerød og så videre.
Allerød er blot navnet på en mose, som ligger lige øst derfor, og er også angivet som navnet på S-togstationen og kommunen.
Man kan sagtens finde nogle, som stadig kalder byen Lillerød, hvis man spørger dem på gaden, men hovedparten vil kalde stedet Allerød.
Så navnet Allerød lever i folks bevidsthed også selvom Stednavnregistret kalder byen for Lillerød, for det er nu det oprindelige navn.

På samme vis er det med de små byer og "hamlet", hvor det gamle navn stadig ligger i registret. Man har givet stedet et navn i sin tid, men da der ikke rigtig er nogen stor historie om stedet, som folk kan huske navnet på, så går det langsomt i glemmebogen. Navnet er der stadig, men folks erindringer og historier om det forsvinder ganske langsomt.

I det konkrete tilfælde med Sindbjerg har folk i Sejs langsomt "overtaget" området og dets navn og man føler sig mere som "Sejsboer" og ikke som "en fra Sindbjerg".
I tilfældet med Allerød er der så sket det lige omvendte.

Kigger jeg på dine facts, så synes jeg at man kan se, at hele området har navnet Sindbjerg og ikke kun bakken. Det er jo lidt sjovt at man kalder vejen for "Sindbjerg Mosevej", selvom man ikke har en mose med det navn. For mig ser det ud til, at bakken, gården, mosen og bygninger indgår i en større enhed med samme navn, eller sted om man så må sige.

Det hele svarer lidt til byernes kvarterer og bydele. Alle ved hvor de er, men spørger man folk på gaden, så er grænserne for dem lidt udtværet. Der er masser eksempler fra København, hvor man godt ved at man kommer fra NordVest (NV), men hvor er det lige at Nørrebro starter i forhold til NV.
Eller Friheden i Hvidovre, som oprindelig var en gård. Alle ved at de bor i Friheden, men hvor er det lige at grænsen til Hvidovre starter.

Jeg ser eksempelvis området omkring Sejs på samme vis. Der er nogle tydelige mærker, som man kan se hvor området findes, men også en masse steder, hvor der glidende overgange mellem steder og navne.

Dine undersøgelser viser jo tydeligt, at du har fundet et sted, som er gledet ud af folks bevidsthed som et stednavn, man kender. Men SDFI har stadig navnet i sig, for det glemmer jo først, når nogen forlanger at det skal fjernes og dermed gå i glemmebogen for evigt.

Det er lidt derfor at jeg hæger om disse navne. De har en historie om stedet og de fortæller noget om området og de folk der bor der. På det lag bringer de værdi for mig og håber også at folk vil opleve, at det sted de er/bor, har et navn, og en sammenhæng, som er større en dem selv. Måske vil folk i selve Sindbjerg få en forståelse af stedet på en ny måde, hvis de blev opmærksomme på, at de på et navneplan faktisk hører sammen.

Jeg vil mene at jeg nu har besvaret alle dine spørgsmål og synliggjort mine bevægegrunde.

PS: Min bemærkning om at jeg har byttet om på betegnelserne var møntet på taggene hamlet, suburb, quarter, etc.
Dem blev jeg mere opmærksom på den danske definition sent i processen.