Denne snak minder utroligt meget om den, hvor du ikke mener at en vej skal have navn, hvis der ikke er et skilt, også selvom kommunen og andre registre har angivet navnet.

Stedet har et anerkendt officielt navn via stednavneudvalget:
https://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/
Mere behøver jeg ikke at vide.

Det er fint at du har spurgt folk og selv kender til området. Jeg vil blot sige, at man stadig kan blive overrasket over, at et sted man har boet, faktisk har et navn, som man ikke kender.

Navne fra stednavneregistret er de officiel anerkendte og bruges til at tegne SDFI-kortene. De benyttes også til kommunekort, så derfor mener jeg, at deres værdi er vigtige og valide.

Registret har også angivet større områder med spredt bebyggelse. Disse har jeg lidt mere svært ved at markere på kortet. På samme vis som sommerhusområder, hvor vi har en rimelig afgrænset bebyggelse. De kan godt markeres i OSM, men der er ikke rigtig noget godt tag for stedet.

Men som jeg har skrevet før:
Kontakt selv Stednavneregistret med alle dine spørgsmål og få deres eget svar.
Det gør processen lang hurtigere end at jeg skal stille dine spørgsmål og vi her skal have en snak frem og tilbage.

Den har jeg lidt svært ved at finde her
https://irma.dk/find-butik

Kigger man på https://datacvr.virk.dk/enhed/produktionsenhed/1003073967
så er det "Coop Østerport St" der er der nu.

Hvor har du ellers informationen fra?

Jeg er lidt nysgerrig mht. til navnet på bakkerne "Blæsbjerge".
way/943303220

Hvilken metode har du brugt for at finde navnet på bakkerne i området?

Det findes i SDFI-kortet DTK25, men ellers kan jeg ikke rigtig finde navnet andre steder.

Hej Kristian, Du har tegnet broen oven i broen. Retter du den selv?

Jeg mener at vi har haft en snak før, om hvorvidt navne skal tages fra det man ser eller fra et officielt register.
Dengang blev vi heller ikke enige, for jeg tager udgangspunkt i data, der allerede er indsamlet og du tager udgangspunkt i det du ser på stedet.
Jeg kan ikke sige dig præcis, hvordan data i Stednavneregistret er indsamlet og i sin tid skrev du, at det var mit problem, selvom jeg lagde op til, at du selv kunne skrive til dem. Det var trods alt dine spørgsmål, som du selv kunne stille dengang og få uddybende svar på.
Så det er den samme snak vi igen har her, derfor har jeg en formodning om hvor vi igen ender.

Tilage til navnet Sindbjerg:
Nu håber jeg at du har læst PDF'en, for den er ganske interessant.
Navnemæssigt er gården selvfølgelig opkaldt efter det bakkede område, men der omtales matriklen "Sindbjerg", hvilket må betyde, at stedet har fået et navn.
Din formodning om, at der ikke kan være flere objekter af samme navn på stedet må derfor blive underkendt her. Her er der en bakke og en gård med samme navn, idet man "gik ad Sindbjerg" til, når man skulle besøge familien på gården "Sindbjerg".
Husene foran gården er kommet til senere og det er ganske naturligt at man derfor kommer til at opkalde stedet for "Sindbjerg"

Ordet "bjerg" er jo blot betegnelsen for noget stort, og det indgår jo også i navne som "Bjergby", "Tranebjerg", "Spodsbjerg" og så videre. Det behøver ikke være bakken i området, men kan også bare været noget andet markant.

Under alle omstændigheder så tager jeg udgangspunkt i hvad man har besluttet at et område skal kaldes. Om der også ligger en bakke, en skov, en sø, eller andet, med samme navn giver stedet mere sammenhæng. Det gør der fint i denne sammensætning her.

Navngivning og fysiske ting i landskabet er to forskellige ting, som ikke kan sammenlignes. Du kan have ting i landskabet, som ikke har navne og du kan have områder (Regioner, Sogne etc.) som du ikke kan se i fysisk i landskabet, men har navne.
Derfor kan du godt have en samling huse, som ikke skilter med deres navn, men som alligevel har et navn. Det findes blot via en anden metode end den "ude i marken"-observerbare.
Man kunne jo banke på alle dørene i husene og spørge om beboerne kender navnet på stedet. Det vil være den ultimative metode, men så skal man også være sikker på, at der er en der kender historien tilbage fra før 1927.

Hvis du er mere interesseret i navne set i forskningsøjemed, så kig her
https://gefin.ku.dk/q.php?p=danmarksstednavne/artikler/artikel/260199

Her er lidt historie fra området med navnet:
https://sslf.dk/wp-content/uploads/2019/03/Hverdagshistorier-fra-skoven.-2019.1.pdf

Sindbjerg-husene ser ud til at være opkaldt efter gården Sindbjerg, som er den nordligste gård i området.

Spørgsmål:

Hvad skal der til, før du anerkender et stednavn?

Du vil gerne have et eksempel?

Hattenæs, en by som ligger i Silkborg.

Lige NV for ligger Hattenæs, som er et næs med samme navn.
Det er ikke på OSM (endnu), men navnet findes hos Stednavneregistret.
Så her er to objekter med samme navn. Det er ikke usædvanligt at det sker, at en by og en anden lokal genstand har samme navn.

Du kan med fordel bruge SDFIkort.dk til at se flere af Stednavneregistrets optegnelser og udbredelser.

Hej Anton
Som osmviborg viser, så er området et navngivet sted med en samling huse.
Der kan jo sagtens være flere ens navne på forskellige objekter i et område.

I skal nok også fortælle Fødevarestyrelsen at I har skiftet navn
https://www.findsmiley.dk/96487

Vi har en OSM-mapper, som bruger Smileyordningen til at opdatere Cafeer, så det kan være at den ryger tilbage til det gamle navn igen, hvis det ikke rettes hos FVST.

@mikkolukas

Dit argument med at lave kontekst i mapningen svarer til, at der også skal mappes nedlagte veje, broer, færgeforbindelser etc.

Læser man denne her tekst, så skal ting, som er fjernet og borte ikke med:
osm.wiki/Demolished_Railway#What_is_sufficient_to_map_a_former_railway

Hvis du ikke havde vidst at der engang lå et spor i et område og kom til det med friske øjne, så ville du ikke mappe det.
Det er den simple årsag til at vi har OpenHistory til at lægge den slags detaljer over i.

Hvad er det du ikke kan forstå i reglen om, at noget der ikke kan ses i landskabet skal ikke med.
Du kan lægge det over i Open history, hvis du vil samle det et sted.

Spørgsmål til tagging:

Hvad er baggrunden for at du tagger begge disse tags på cykelstier:
highway=cycleway bicycle=designated

Mener du at bicycle=designated ikke implicit givet i highway=cyckleway ?

highway=cycleway

Så er det fikset så du kan se bygningen på pladsen.

Har fikset en del af punkterne

Hejsa

Når du mapper amenity=parking_space så ser det ud til at du mangler at angive området:

amenity=parking%20space?uselang=da#When_not_to_use_amenity=parking_space

"Note that amenity=parking_space should not be mapped instead of amenity=parking but inside of an amenity=parking."

amenity=parking%20space?uselang=da

"Use amenity=parking_space to map a single parking space on a parking lot. Mapping parking spaces is an addition, not a replacement, to mapping a whole parking lot with amenity=parking."

Hvorfor insisterer du på at sætte
bicycle=designated
på
highway=cycleway

Det er implicit givet i tagget "cycleway"
bicycle=designated?uselang=da

Og kan du som minimum ikke tilføje
segregated=yes/no når du sætter foot og bicycle sammen på et vejstykke.

@Eybye
Er det fordi der er skiltet "Ophør af 60 km" hele vejen rundt, at du mener at det er "30 km" man må køre her?

If you look into the wiki tourism=theme_park

"is an area where entertainment is provided by rides, game concessions, etc. "

There homepage
https://sealandgov.org/

The history is quite long but it seems to me that the income do not depent on tourism. More it is Blockchan and technologi there is the main income.

So for me it is not a theme park.